Site icon 24NYT

59-årig mand sigtet for at true med kniv

En patrulje kørte tirsdag kl. 17.49 til et værested på Jægergårdsgade efter en anmeldelse om, at en 59-årig mand havde truet en anden mand med en kniv.

Da politiet kom frem, fortalte flere vidner, at den 59-årige havde trukket en kniv efter nogle uoverensstemmelser med en 61-årig mand ude foran værestedet. Her havde han truet manden og råbt af flere af de andre personer.

Den 59-årige var fortsat på stedet, og han blev anholdt og sigtet for trusler på livet og for overtrædelse af knivloven. Han havde ingen kniv på sig, da betjentene visiterede ham, men en hundepatrulje blev tilkaldt, og en politihund snusede sig frem til en kniv, der lå på jorden tæt på gerningsstedet.

Exit mobile version