Site icon 24NYT

6-årig dreng afviser mulig børnelokker

barn cykel børn

Modelbillede.

Snarrådig seks-årig

Helsinge: En seks-årig dreng var mandag eftermiddag snarrådig og gjorde præcis, som han havde lært, da en fremmed mand henvendte sig til ham ved Ramløse Skole. Drengen var klokken 14.15 på vej fra skole og hen til den nærliggende SFO, da en mand kontaktede ham og fortalte, at han var blevet sendt hen for at hente drengen.

Manden havde en is i hånden, som han tilbød drengen, hvis drengen ville gå med manden hen til hans bil. Men den seks-årige kunne godt huske, hvad han havde lært om, hvad han skulle gøre, hvis han blev kontaktet af en fremmed, så han skyndte sig at løbe sin vej og finde en voksen, som han fortalte, hvad han havde oplevet. Den fremmede mand beskrives som dansk af udseende, 23-30 år, 185-190 cm høj, almindelig af bygning med lyst, kort hår og overskæg. Han talte dansk og var iført cowboybukser og en langærmet trøje.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!