Verdens øjne er nu rettet mod Sverige, efter en 60-årig kvinde, som er medlem af den jødiske menighed, blev udsat for et brutalt knivoverfald på vej til arbejde i Helsingborg i går morges. Israels præsident har kommenteret hændelsen.
Verdens kritiske blik er endnu engang rettet mod Sverige, idet en kvinde i 60’erne blev stukket ned med kniv på Nedre Långvinkelgatan i Helsingborg i går morges.
Udåden skulle have fundet sted kl. 07.30, da kvinden var på vej til arbejde.
Gerningsstedet blev afspærret, og flere vidner har været overværet hændelsen. Politiet har i løbet af dagen arbejdet med at afhøre vidner og tage kontakt til beboere i området.
“Kvinden er alvorligt såret og kørt til hospitalet i ambulance”, skriver politiet i døgnrapporten.
Angrebet, som har forårsaget livstruende skader, er klassificeret som mordforsøg.
Politiet har anholdt en person in absentia, men hvem det er ønsker de ikke at oplyse.
Kvinden er medlem af den jødiske menighed i Nordvest Skåne, hvilket er bekræftet på menighedens hjemmeside.
“Politiet overvåger jødiske objekter i Helsingborg og Malmö. Vi ser på hændelsen med største alvor”, oplyser politiet.
Flere internationale medier har bragt nyheden, herunder I24 News og La Stampa. Israels præsident Reuven Rivlin har også kommenteret angrebet.
“Jøder i Europa er igen i fare. Dagens brutale knivangreb mod en kvinde i Helsingborg i Sverige minder os om, at vi ikke kan stole på falmede minder om holocaust for at holde nutidens jødiske samfund sikre. Vores tanker og bønner er med ofret, hendes familie og menighed”, skriver han i går på Twitter.
Hvilket motiv der ligger bag forbrydelsen er stadigt usikkert. Det fremgår af det svenske medie Fria Tider.
OBS: DR har fået Facebook til at lukke 24NYTs side. Derfor kan vi ikke selv dele denne artikel. Vi håber, at læserne selv vil dele den fra egne Facebook-profiler.