Site icon 24NYT

60-årig mand idømt tre års fængsel for besiddelse af et større våbenlager

Retten i Horsens. Foto: Per Johansen.

En mand med bopæl i Horsens Kommune er tirsdag blevet idømt tre års ubetinget fængsel for besiddelse af et større antal våben.

Retten i Horsens har tirsdag idømt en 60-årig mand tre års ubetinget fængsel.

Manden blev dømt for besiddelse af et større våbenlager, der blandt andet indeholdt flere fuld- og halvautomatiske skydevåben, rifler, ammunition samt granater. Han blev også dømt for ulovlig omgang med hittegods.

Den 60-årige blev anholdt den 21. juni 2023, efter Sydøstjyllands Politi havde foretaget en ransagning på mandens adresse. Dagen efter blev han varetægtsfængslet.

Den dømte, der var våbensamler, havde indrettet et særligt rum til størsteparten af de i tiltalen nævnte våben.

Dommen blev modtaget.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!