60 procent: Smid Tyrkiet ud af NATO

Tyskerne er blevet spurgt om deres holdning til Tyrkiets medlemskab af NATO.

Et klart flertal af vælgerne i Tyskland ønsker, at Tyrkiet smides ud af NATO. Det fortæller Die Welt.

Undersøgelsen, der er gennemført af YouGov, viser, at 58 procent af tyskerne ønsker Tyrkiet smidt ud af den transatlantiske forsvarsalliance.  Kun 18 procent er imod.

61 procent af tyskerne ønsker økonomisk sanktioner mod Tyrkiet, der under den stærkt troende præsident Recep Erdogan har fået kritik for at trække i en stadigt mere udemokratisk retning.

Vil have atomvåben

Recep Erdogans ordre om angreb på det kurdiske mindretal i Syrien er langt fra den eneste gang, det stadigt mere islamistiske regime er kommet på kant med verdenssamfundet.

Fornyligt sagde præsidenten, at Tyrkiet bør have atomvåben.

Desuden har Erdogan valgt at gå imod USA ved at købe missiler af Rusland, der forsvarsmæssigt og geopolitisk er en strategisk modstander for NATO.

Tilstede i Danmark

Recep Erdogan har også en finger med i spillet her i Danmark. Via Tyrkiets religionsministerium Diyanet, der prædiker den brutale hanafi-islam, har Erdogan kontrol med indtil videre 30 moskeer i Danmark.

Socialdemokratiet er det parti, der i langt de fleste tilfælde har haft en borgmester ved bordenden, når kommunerne har givet grønt lys til Diyanets aggressive moské-udbredelser.

Erdogan har tidligere udtalt om hans syn på moskeer: “Moskeerne er vores kaserner, kuplerne er vores hjelme, minaretterne er vores bajonetter og de troende er vores soldater”.

I 2018 indviede socialdemokratiske borgmestre, herunder Joy Mogensen (S), der i dag er Kirkeminister, tyrkiske Diyanet-moskeer i henholds Roskilde og Aarhus. Begge er klargjort til bønneudkald med høje minaretter.

Vær så god: Her er Socialdemokratiets 21 Erdogan-moskeer

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)