Kæmpe jobgevinst: Her vinder Danmark ved at indføre svenske tilstande

Hvis andelen af ufaglærte 30-34-årige var nede på svensk niveau, ville 28.000 flere komme i job på lang sigt, viser beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Danmark har den største andel 30-34-årige uden uddannelse i Skandinavien. Én ud af seks er således ufaglært, og det koster samfundet dyrt.

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det varigt vil have meget positive effekter, hvis vi i Danmark formåede at få så mange til at tage en uddannelse, at vi havde samme niveau af ufaglærte som i Sverige. Sverige har den mindste andel ufaglærte i Skandinavien.

Mens én ud af seks 30-34-årige er ufaglært i Danmark, gælder det for kun én ud af otte i Sverige.

Forskellen svarer til 5,4 procentpoint, og sænkede Danmark niveauet så meget, ville det på lang sigt få knap 28.000 flere i job. Allerede i 2025 ville der være 4.500 flere i job, og 7.700 i 2030.

“Vi ved, at en uddannelse i høj grad er en adgangsbillet til arbejdsmarkedet, og derfor stiger beskæftigelsen, hvis flere får en uddannelse. Det vil også være godt for den enkelte, der vil stå stærkere og mere sikkert på arbejdsmarkedet,” siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det lavere niveau af ufaglærte ville samtidig give en stigning i bruttonationalproduktet på 25,7 milliarder kroner, og den offentlige saldo ville vinde 6,5 milliarder kroner med de svenske tilstande.

“Tallene taler et tydeligt sprog. De fortæller os, at det kan betale sig at investere i uddannelse,” siger Jon Nielsen.

Ufaglærte hårdt ramt af coronakrisen

Tidligere analyser har vist, at det især har været de ufaglærte, der er blevet ramt af ledighed under coronakrisen. Det har politikerne reageret på ved blandt andet at indføre 110 procent dagpenge til ufaglærte, der starter på en erhvervsuddannelse inden for brancher, der mangler arbejdskraft.

Det gælder for eksempel uddannelser til elektriker og social- og sundhedshjælper.

“Under coronakrisen har der været fokus på at satse på uddannelse af ufaglærte. Det er den slags, der vil kunne betyde, at vi får færre ufaglærte,” siger Jon Nielsen.

Andelen af ufaglærte 30-34-årige i Danmark er ifølge Eurostat 17,1 procent mod 11,7 procent ufaglærte i Sverige. I Norge er 15,4 procent ufaglærte.

Hent analyse her

Beregning: Effekt af at sænke andelen af ufaglærte 30-34-årige med 5,4 procentpoint

 – 2025 2030 2040 2050 2060 Varigt
Beskæftigelse (personer) 4.500 7.700 13.900 19.500 25.800 27.800
BNP (mia. kr., 2020-priser) 4,1 6,5 12,4 17,8 23,8 25,7
Offentlig saldo (mia. kr., 2020-priser) 0,0 0,9 2,7 4,3 5,9 6,5

Højest fuldførte uddannelse fordelt på grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse

30-34-årige i de vesteuropæiske lande (2019)

 – Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse
Spanien 32,7 pct. 22,7 pct. 44,7 pct.
Portugal 29,2 pct. 34,6 pct. 36,2 pct.
Italien 26,7 pct. 45,7 pct. 27,6 pct.
Island 18,1 pct. 29,1 pct. 52,8 pct.
Danmark 17,1 pct. 33,9 pct. 49,0 pct.
Norge 15,4 pct. 35,5 pct. 49,1 pct.
Belgien 14,9 pct. 37,5 pct. 47,5 pct.
Storbritannien 14,0 pct. 36,0 pct. 50,0 pct.
Luxembourg 13,2 pct. 30,7 pct. 56,2 pct.
Tyskland 13,1 pct. 51,5 pct. 35,5 pct.
Holland 13,0 pct. 35,6 pct. 51,4 pct.
Frankrig 12,8 pct. 39,7 pct. 47,5 pct.
Grækenland 11,9 pct. 45,0 pct. 43,1 pct.
Sverige 11,7 pct. 35,8 pct. 52,5 pct.
Østrig 11,4 pct. 46,2 pct. 42,4 pct.
Finland 9,3 pct. 43,4 pct. 47,3 pct.
Irland 8,4 pct. 36,1 pct. 55,4 pct.
Schweiz 6,6 pct. 37,3 pct. 56,1 pct.

Om metode

  • I analysen er der regnet på et uddannelsesløft, hvor 5,4 procent af hver årgang af 30-årige går fra at være ufaglært til at være faglært. Det er antaget, at uddannelsen tager tre år.
  • Det vil sige, at vi har regnet på effekten, hvis andelen af ufaglærte 33-årige hvert år er 5,4 procentpoint lavere, end den ellers ville være. Det svarer til cirka 4.100 personer per årgang. Det er antaget, at de starter på en erhvervsfaglig uddannelse som 30-årige, og at frafaldet er 50 procent. Hvis 4.100 personer skal færdiggøre uddannelsen, er der derfor 8.200 personer, der skal starte på uddannelsen. Den første årgang starter i 2021 og går på pension i 2063.
  • De personer, der gennemfører uddannelsen, får en højere beskæftigelsesfrekvens, end de ville have haft i fraværet af uddannelsen. Det er lagt til grund, at der i gennemsnit er 22 procentpoints forskel på faglærtes og ufaglærtes beskæftigelsesfrekvens. De personer, der gennemfører uddannelsen, får øget deres beskæftigelse med totredjedele af denne forskel – det vil sige med 14,7 procentpoint.