61-årig forsøgt stukket ihjel – samlever fremstilles

Grundlovsforhør i Aarhus.

Østjyllands Politi fremstiller fredag en 60-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for drabsforsøg ved natten til tirsdag at have stukket sin 61-årige kvindelige samlever flere gange med kniv i deres lejlighed i Aarhus V.

Den 60-årige blev anholdt umiddelbart efter anmeldelsen, men var på grund af sin mentale tilstand ikke i stand til at møde op til det efterfølgende grundlovsforhør, hvor han in absentia blev varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling. Nu er den 60-årige i stand til at møde i retten, og han fremstilles derfor på ny.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)