Site icon 24NYT

69-årig mand dømt for seksualforbrydelser mod små børn

pige trist ked af det barn offer

Modelbillede.

Retten i Herning har tirsdag idømt en 69-årig mand 3 år og 6 måneders fængsel for forsøg på voldtægt, tiltvingelse af andet seksuelt forhold end samleje med børn under 12 år, blufærdighedskrænkelser og vidnetrusler.

En 69-årig mand er  tirsdag blevet dømt i en sag om seksualforbrydelser mod to børn. Manden var tiltalt for tiltvingelse af andet seksuelt forhold end samleje med to børn under 12 år, blufærdighedskrænkelser og vidnetrusler mod begge børn. Manden var desuden tiltalt for forsøg på voldtægt af det ene barn.

Retten i Herning kendte ham skyldig i alle forhold i anklageskriftet og idømte ham 3 år og 6 måneders fængsel. Manden fik desuden pålagt bopæls- og besøgsforbud i 5 år fra endelig dom.

Senioranklager ved anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, Søren Kløvborg er tilfreds med dommen: ”Det var en fuldstændig enig domsmandsret, der dømte i overensstemmelse med anklageskriftet. Den tiltalte blev idømt en straf, der stemmer med praksis på området.”

Den 69-årige ankede dommen til frifindelse.

Exit mobile version