70-årig kvinde truet med kniv

Jernbanevej, Ringsted

Kl. 22.16 fredag slog en 70-årig kvinde fra Ringsted alarm, da hun ca. 10 minutter tidligere var blevet truet af tre mænd, hvoraf den ene måske havde haft en kniv i hånden.

Den 70-årige havde startet sin bil på parkeringspladsen ved Ringsted togstation for at afise bilens ruder inden kørsel, og herunder havde tre mænd opsøgt hende og verbalt truet hende til at forlade bilen, samtidig med at den ene formentlig havde en kniv i hånden. Hun tog resolut sin taske og bilnøglen, inden hun steg ud og begyndte at skrige højlydt, hvorefter de tre mænd flygtede i retning mod Dagmarskolen.

Kvinden havde ikke lidt fysisk overlast ved mændenes forsøg på at få hendes bil.

Flere patruljer ledte forgæves efter de tre mænd, der af kvinden blev beskrevet som: mænd, iført sorte jakke/trøjer og den ene bevæbnet med en kniv.

Politiet har optaget rapport om sagen, der behandles som et forsøg på røveri af kvindens bil. I den anledning vil politiet gerne i kontakt med andre, der måtte have set de tre mænd på eller ved togstationen og dens parkeringsplads fredag aften. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)