VORDINGBORG: 71-årig anholdt efter trusler og frihedsberøvelse
En 71-årig mand blev anholdt torsdag klokken 13.32. Han er sigtet for at have begået vold mod en 71-årig kvinde, for at have truet hende og for at have frihedsberøvet hende. Kvinden blev overfaldet tirsdag formiddag på en sti ved Algade i Vordingborg.
Her blev hun tvunget ind i en bil, og i de næste to timer kørte den anholdte rundt i lokalområdet med hende, hvor han truede hende, slog hende i hovedet og tvang hende til at overføre penge til hans bankkonto. Der var tilsyneladende uoverensstemmelser efter et tidligere kæresteforhold, der førte frem til overfaldet.