Den tyske mand har nægtet sig skyldig, men har erkendt de faktiske omstændigheder.
En 72-årig tysk mand er torsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg blevet idømt to års fængsel, hvor halvandet år blev gjort betinget, i en sag om ulovlig våbenbesiddelse på et offentligt sted og under særligt skærpende omstændigheder.
Manden blev desuden udvist for bestandig.
Den 72-årige mand opholdt sig i Sønderjylland, hvor han den 10. april fik et ildebefindende og måtte indlægges på Odense Universitetshospital. I forbindelse med håndtering af patientens ejendele opdagede personalet, at han opbevarede en ladt pistol samt ammunition i sin taske.
Den 72-årige blev derefter anholdt og varetægtsfængslet.
Den tyske mand har nægtet sig skyldig, men har erkendt de faktiske omstændigheder.
Han modtog dommen.