75-årig mand fik tæsk

Voldsmand anholdt og sigtet – Ved Kysten, Strøby Egede, Køge – Stevns

Kl. 15.15 lørdag modtog politiet en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet, og at den mistænkte stadig opholdt sig i området ved Kystparken, hvor overfaldet var sket. En patrulje kørte til området og fik kontakt til en 75-årig mand fra Køge, som bekræftede, at han kort forinden var blevet overfaldet med flere slag mod hovedet.

Han var dog sluppet uden behandlingskrævende skader, da han blev overfaldet af en mand, der inden overfaldet havde udtalt sig provokerende om offeret. Han havde dog undladt at reagere herpå, da han kort efter bemærkede, at samme mand nu kastede en sten efter ham. Stenen ramte ikke, hvorefter han uden varsel blev overfaldet med slag mod hovedet. Et vidne var kommet offeret til undsætning, så overfaldsmanden var gået lidt væk.

Politiet fik efterfølgende udpeget manden, der viste sig at være en 42-årig mand fra Køge. Han var påvirket af spiritus og skønnedes herudover lettere uligevægtig. Han blev udramatisk anholdt og sigtet vold mod den 75-årige. Efter afhøring til sagen og et kortere ophold i detentionen til afrusning blev den 42-årige løsladt, men med politiets hjælp bragt til et sygehus til fornøden behandling på grund af den uligevægtige sindstilstand. Den 42-årige vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når straffesagen mod ham skal afgøres.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)