79-årig fundet kvæstet i vejkanten – Politiet beder om hjælp

En 79-årig cyklist blev i dag kort efter klokken 9.00 fundet kvæstet i rabatten ved hovedvejen mellem Horsens og Silkeborg, lige ud for Hotel Pejsegården ved Brædstrup by. Den 79-årige blev fundet i rabatten i østgående retning mod Horsens.

’De foreløbige undersøgelser på gerningsstedet viser, at der formodentlig er tale om, at den 79-årige er blevet påkørt af et køretøj,’ udtaler vagtchef Flemming Lau fra Sydøstjyllands Politi: ’Derfor leder vi nu efter vidner, der har set den ældre cyklist og eventuelt uheldet eller har andre oplysninger, der kan hjælpe os til at opklare sagen og finde frem til køretøjet.’

Den 79-årige mand, der er fra lokalområdet, var bevidstløs, da han blev fundet, og hans tilstand er på nuværende tidspunkt kritisk. Han var kørende på en grå herrecykel.

LÆS OGSÅ:  150 kg hash og to skydevåben beslaglagt på Fyn

’Uheldet er sket i tiden umiddelbart før kl. 9.11, hvor Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen,’ uddyber vagtchef Flemming Lau:, ’Og vi formoder, at der må være skader på det køretøj, som har påkørt den 79-årige.

Har du været vidne til uheldet, eller har du andre oplysninger, der kan hjælpe Sydøstjyllands Politi med at opklare, hvad der er sket, så kontakt dem via 114.

Du kan også dele denne efterlysning på Facebook.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb