Hændelsen fandt sted søndag mellem klokken 16.41 og 16.51 på broen over Camma Larsen-Ledets vej, nær området ved Agoraen og Nørreskovparken.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag eftermiddag anmeldelse om, at en otte-årig pige var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse.
Hændelsen fandt sted søndag mellem klokken 16.41 og 16.51 på broen over Camma Larsen-Ledets vej, nær området ved Agoraen og Nørreskovparken i Aabenraa.
Politiet er i gang med at efterforske hændelsen og efterlyser i den forbindelse vidner.
Parallelt med selve efterforskningen har politiet vejledt familien om mulighederne for at få tilknyttet en bistandsadvokat, rådgivning fra politiets offerrådgivere m.m.
Signalement
Gerningsmanden beskrives som:
- Mand
- 20 – 30 år
- 160 – 180 centimeter høj
- Asiatisk af udseende
- Talte dansk
- Almindelig af bygning
- Sort, kort hår
- Brune øjne
- Var iført sort jakke med rød lynlås og blå jeans
- Personen gik med en lille, korthåret, mørkebrun/sort hund
Politiet beder borgere, som var i området på det tidspunkt, og som har observeret noget mistænkeligt, om at kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.