En 82-årig mand fra Nordbornholm blev søndag kontaktet af en mand, der udgav sig for at være politibetjent. Manden påstod, at den 82-årige var i gang med at blive hacket og skulle skynde sig at overføre et større pengebeløb, hvilket han gjorde. Den 82-årige anmeldte mandag forholdet.
Søndag modtog en 76-årig kvinde fra Rønne en besked i forbindelse med login på Ønskeskyen, hvori der stod, at hun skulle godkende en overførsel via mitID. Kvinden anmeldte forholdet mandag, efter at hun af sin bank blev gjort opmærksom på mulig svindel.