83-årig og 95-årig snydt af indvandrere

En 83-årig mandlig beboer på Ved Højmosen i Hørsholm anmeldte klokken 15.22, at en kvinde omkring klokken 14 havde ringet på døren og udgav sig for at være en ny nabo. Hun ville gerne have hjælp til at veksle nogle pengesedler og blev i den forbindelse lukket ind. Pludselig fik den 83-årig en anden gæst på besøg, og kvinden skyndte sig ind i husets soveværelse. Da beboeren fulgte efter hende derind, opdagede han, at der også befandt sig en fremmed mand derinde. Både manden og kvinden styrtede herefter ud af terrassedøren. Umiddelbart nåede de ikke at stjæle noget fra stedet.

De to personer beskrives som:
A: kvinde, ca. 40 år, brun i huden og med langt sort hår. Iført en sort kjole med mønstret krave. Medbragte en flettet kurv med slik og kager i. Talte dansk med accent.
B: mand, ca. 40 år, ikke så meget hår på hovedet.

Klokken 17.16 anmeldte en 95-årig kvindelig beboer på Valmuemarken i Virum, at hun omkring klokken 15.15 havde fået stjålet kontanter fra sit hjem af en fremmed kvinde. Kvinden havde ringet på hos den 95-årige og forklaret, at hun havde fødselsdag og derfor havde været på besøg hos overboen for at bage kage, som hun tilbød den kvindelige beboer et stykke af. Beboeren inviterede derfor kvinden indenfor, og her spurgte kvinden om hjælp til at veksle nogle pengesedler. I den forbindelse lagde beboeren sin pung på bordet, og da kvinden efterfølgende havde forladt boligen, opdagede den kvindelige beboer, at der var stjålet et større beløb i kontanter fra pungen.

LÆS OGSÅ:  Politiet beder om hjælp: Hvem er denne mand?

Kvinden beskrives som: ikke etnisk dansk af udseende, 30-35 år, 165-175 cm, almindelig af bygning, hvid i huden og med sort hår. Iført mørke handsker og medbragte kurv med chokolade. Talte dansk.

Grundet nogle enslydende omstændigheder ved de to hændelser, kan Nordsjællands Politi ikke afvise, at der kan være en sammenhæng mellem dem.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)