Site icon 24NYT

Kørte i slipstrømmen af en ambulance

Arkivfoto.

SLAGELSE: Kørte i slipstrømmen af en ambulance

Politiet fik mandag klokken 13.15 en anmeldelse fra en ambulancefører, der kørte på Vestmotorvejen mellem Ringsted og Slagelse med en patient, der skulle til behandling. Ambulancen kørte med udrykning og høj hastighed, og på et tidspunkt bemærkede chaufføren, at der fulgte en bil efter med meget kort afstand og nærmest klæbede til ambulancen. Politiet fik kontakt til føreren, en 24-årig mand fra Svendborg, som blev vejledt om færdselslovens bestemmelser om udrykning, og han blev sigtet for manglende agtpågivenhed. Politiet lægger nu op til en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet for kørslen.

Exit mobile version