87-årig mand narret af tricktyv
En 87-årig mand fik i går kl. 12.16 stjålet sin pung på Rosensgade i Odder kort efter, at han havde hævet flere tusinde kroner. Manden forklarede, at han lige havde været ved hæveautomaten og kørte herefter i sin bil hen til Torvet ved Rosensgade, hvor han parkerede, mens hans veninde var inde at handle. Pludseligt bankede en mand på bildøren, åbnede den og viste med fagter, at han gerne ville have vekslet en 200-kroneseddel. Da den 87-årige tog sin pung op for at veksle sedlen, greb den fremmede mand fat i pungen, tog alle sedlerne og løb hurtigt fra stedet.
Den 87-årige beskriver manden som:
- Østeuropæisk af udseende
- Talte udenlandsk sprog
- Ca. 50 år
- Ca. 175 cm høj, buttet/kraftig af bygning
- Iført mørk jakke