88-årig offer for østeuropæisk tricktyv

GEDSER: Tricktyv udgav sig for hjemmeplejen
En 88-årig kvinde fra Gedser var onsdag aften – politiet fik anmeldelsen klokken 21.38 – udsat for et groft tricktyveri.

En kvinde havde udgivet sig for at være fra hjemmeplejen og var på den måde kommet ind i boligen, hvor hun lod, som om hun foretog en undersøgelse af den 88-årige kvindes ben og derefter gik fra boligen igen.

Efterfølgende opdagede den 88-årige, at der manglede et større beløb i kontanter fra hendes pung, som en medgerningsmand har sneget sig ind i huset og fjernet. Kvinden, der udgav sig for at være fra hjemmeplejen, beskrives som følger: Kvinde med østeuropæisk udseende på 20-30 år, 165-170 centimeter, almindelig af bygning og brun i huden.

Hun talte dansk med accent. Var iført lys kasket, mørke bukser og mørk striktrøje.

Kender du kvinden eller ved, hvor politiet kan få fat på hende, så kontakt venligst 114.