92-årig kvinde er fundet

Nordjyllands Politi har ledt intensivt efter en 92-årig kvinde, siden hun gik fra Plejecentret Sofiegården i Aalborg søndag. Kvinden er nu fundet – desværre stod hendes liv ikke til at redde.

Den ældre kvinde blev fundet af politiets hundepatruljer i et grønt område 5-600 meter sydvest for Plejecentret Sofiegården, Sælsager 96, 9000 Aalborg (Hasseris-området), som kvinden gik fra søndag den 6. januar omkring kl. 13.00.

”Der blev ydet førstehjælp, men desværre stod kvindens liv ikke til at redde. Der er ikke nogen tegn på, at der skulle være begået en forbrydelse,” udtaler Per Jørgensen, KSN-leder.

Kvindens pårørende er underrettet.

Nordjyllands Politi takker for borgernes og mediernes hjælp i forbindelse med eftersøgningen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)