Hvad gør vi, når det er slut med friheden?

Vi er nødt til at stille spørgsmålet: Hvad gør man, når alle statsanerkendte medier lyver, og EU truer de alternative medier til tavshed?

Som vi ved, agter EU og deres allierede blandt verdens herskere og i multimilliardærernes klub at forhindre deres kritikere i at komme til orde. Hvis nogen antaster deres ret til at herske, bliver de ramt af magthavernes Gestapo.

Man kan, som under besættelsen, gå over til at uddele illegale aviser, og det bør man gøre, men det vil ikke være nok til at redde landet eller forsvare friheden.

Hvad bliver konsekvensen, når staten bliver din fjende, når medierne lyver og eksperterne bliver propagandister, og du ikke har noget sted at gå hen med dine klager?

Resultatet bliver en atomisering af samfundet. Når alt, hvad man får præsenteret af magthaverne, er løgn og bedrag, vender man sig til venner, naboer og kolleger, som man stoler på. Sammen med dem vil man organisere sig for at beskytte sig mod magthaverners overgreb.

Samfund som det danske bygger på en underforstået samfundskontrakt: Borgerne er ubevæbnede og tager ikke sig selv til rette, mod at staten sikrer frihed, lov, orden og retfærdighed. Herunder også tanke- og ytringsfriheden.

Når det ikke længere er tilfældet, vender forsvarsretten tilbage til borgerne.

WEF, EU, multimillardærerne og det islamofile FN tror tydeligvis, at borgerne vil bøje nakken uden at kny og affinde sig med den nye verdensorden.

Sådan er det normalt ikke gået i verdenshistorien. Der vil altid være modstandslommer.