Skabssocialdemokratisk V stemmer med de røde

Gennem årtier har det været Venstres politik at flytte flere danskere fra offentlig forsørgelse ved at sikre et så stort incitament som muligt til at tage et lavtlønsjob i stedet, skriver Berlingske. Men sidste uge indgik V en aftale, der bryder med det princip.

Aftalen betyder, at ledige ufaglærte og faglærte over 30 år får adgang til at opkvalificere sig på 110 procent af dagpengesatsen frem til udgangen af 2021. Det vil svare til omkring 20.900 kr. om måneden i dagpenge før skat. I dag er dagpengesatsen på omkring 19.000 kr.

Med den forhøjede dagpengesats vil det for visse danskere ikke længere kunne betale sig at tage et lavtlønsarbejde, viser nye beregninger fra den liberale tænketank Cepos. ”En enlig forsørger risikerer altså at blive fattigere ved at stå tidligt op hver morgen til et job i et supermarked frem for at være på dagpenge. Det vil trække nogle ind i uddannelsessystemet, som ikke vil fuldføre uddannelsen, men alene vil få en længere dagpengeperiode på en højere ydelse”, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.

Alex Vanopslagh (LA) kalder aftalen om den højere dagpengesats ”en hån mod de mennesker, som hver dag står op til et lavtlønsjob”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)