Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har netop præsenteret regeringens nye medieudspil. ”Udspillet ligner et kæmpemæssigt skridt i retning mod statslig kontrol med medierne. Det er betænkeligt”, lyder det fra Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen.
”Regeringen lægger op til at indføre en medieombudsmand, der kan undersøge sager på eget initiativ, efter svensk forbillede. Men vi har allerede presseetiske regler og et pressenævn, der regulerer. Nu vil regeringen have en medieombudsmand, der antageligt ligger over eller ved siden af Pressenævnet. Hvem skal udpege den ombudsmand?
Man siger, at man vil styrke den demokratiske kontrol – som man også kunne kalde en statslig kontrol – med både de etablerede medier, de sociale medier og techgiganterne. Det er hele vejen rundt, at der skal være øget statslig kontrol”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)