”Luddovne, nyuddannede akademikere skal straffes, hvis de ikke tager job i Netto”, siger Københavns beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), til Berlingske.
A-kasserne, som har til opgave at kontrollere, om de ledige er til rådighed, holder hånden over de højtuddannede ledige og ikke iværksætter de sanktioner, de skal. A-kasserne kæmper om medlemmerne, og de vil derfor ikke bruge sanktioner over for de ledige akademikere.
Når kommunen står og siger, at de ledige akademikere skal tage et job på et lavere niveau, er signalet fra a-kassen, at det kan a-kasserne bare glemme alt om.
A-kasserne, der har en klar interesse i at være flinke over for de ledige, gennemfører sanktioner over for mellem 1%-2% af de ledige.
”Virkeligheden er, at der ikke er nogen, der ønsker at være den ’hårde’ a-kasse. Så er det federe at være kendt som den lidt ’søde’ a-kasse, der holder spændende gå-hjem-møder om, hvordan jeg som humanist måske har en iværksætter i maven. Det ved de godt, at de ikke har, men det lyder meget godt, og så er der varm kaffe. Det ser ud til, at det er mest cool at være det sted, hvor man bliver generet mindst muligt, hvis man er ledig”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
De fleste a-kasser fører i dag kampagner for at få de unge studerende til at melde sig ind. Det kan de gøre gratis et år før, de bliver færdige, hvorefter de er berettiget til 13.489 kroner om måneden i dagpenge, når de har afsluttet uddannelsen. ”A-kasserne har store sekretariater og brug for medlemmer til at betale deres omkostninger, men samfundsmæssigt er det jo skørt”, siger Lonning-Skovgaard.