Åbent brev til Overrabbiner Jair Melchior

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

DEBAT

Åbent brev til Overrabbiner Jair Melchior.

Kære Jair Melchior
Flere har i artikler i adskillige dagblade omtalt, at Bibelselskabet i en ny bibeloversættelse har fjernet ordet Israel 59 steder, selvom det er med i tidligere oversættelser. Mange medlemmer af Det jødiske Samfund i Danmark er foruroliget over dette. Det er vi sikker på, at du som vores rabbiner også er.

Vi skal derfor anmode dig om offentligt at tage klart afstand fra Bibelselskabets direkte og indirekte anti-israelske attitude og deres forsøg på at omskrive religionshistorie. Vi finder ligeledes fjernelse af selve ordet ‘Israel’ udtryk for en meget kedelig tendens i en tid, hvor der foregår et stigende jødehad. Vi ser frem til din og Trossamfundets klare afstandtagen fra den nye bibeloversættelse.

Venlig hilsen
Marianne Dinesen, Malka Fish, Lina Guttermann, Aleksander M Slaw og Gitta Meyer

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)