Site icon 24NYT

Åh nej… 83-årig mand overfaldet af to mænd på knallert

Teglovnsvej, Ringsted

Lørdag kl. 14.18 henvendte en 21-årig kvinde fra Ringsted sig til politiet for at anmelde, at hun og en bekendt havde været vidne til et overfald på en ældre mand på Teglovnsvej ved Anlægget kl. ca. 12.30. Den ældre mand var kommet gående med sin hund, da han påtalte, at to unge mænd kom kørende på en sort knallert på fortovet. Den ene sprang af knallerten og skubbede manden omkuld, hvorefter mandens ene ben ifølge anmelderen blev kørt over af den anden på knallerten. Da den ældre mand tog sin mobiltelefon frem for at ville tage et foto af de to på knallerten, blev mobiltelefonen revet ud af hans hånd og smidt mod jorden. Anmelderen henvendte sig efterfølgende til offeret, der ikke ønskede at få hjælp til at anmelde overfaldet, da han ifølge egne oplysninger skulle til en familiesammenkomst. Offeret oplyste til anmelderen, at han var 83 år gammel.

Mandag formiddag har offeret ikke henvendt sig til politiet for at anmelde overfaldet, hvor offerets oplysninger er vigtige for identificering af de to unge mænd på knallerten. Øvrige vidner, der måtte havde set de to på knallerten på Teglovnsvej omkring gerningstidspunktet, eller som måtte have kendskab til identiteten på de to på knallerten, må også gerne henvende til politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Exit mobile version