Mens 1,5 millioner hektar landbrugsjord hvert år ødelægges af tilsaltning, har dansk forsker udviklet en metode, der gør såkaldte saltplanter til en langt mere værdifuld afgrøde. Planterne kan vokse på de ødelagte marker, er spiselige, og forskning tyder på, at de indeholder stoffer, der kan nedbryde kræftceller og reducere behovet for antibiotika til kyllinger og svin.
Aalborg-forskers arbejde med såkaldte saltplanter kan imødegå den tilsaltning af marker og muld, som hvert år ødelægger op mod halvanden million hektar landbrugsjord over hele verden. Planterne er spiselige, kan omdannes til bæredygtigt brændstof og trives i jord, hvor ingen andre afgrøder kan vokse på grund af højt saltindhold.
En nyudviklet raffineringsmetode gør nu saltplanterne til en mere indbringende og dermed attraktiv afgrøde. Ekstrakt fra planterne kan bl.a. anvendes i hudplejeprodukter, og forskning tyder på, at planterne indeholder stoffer, som kan nedbryde kræftceller og bekæmpe betændelsestilstande som gigt samt nedbringe brugen af antibiotika i husdyr.
Kan fjerne salt fra landbrugsjord
Det er professor Mette Hedegaard Thomsen fra Aalborg Universitet, som har udviklet teknikken, der markant øger udnyttelsen af saltplanterne. Hendes forskning betyder, at de hårdføre planter kan udgøre et endnu vigtigere element i løsningen på flere af de store udfordringer under FN’s verdensmål.
– Det gælder ikke mindst i forhold til de enorme områder landbrugsjord, vi mister hvert år på grund af tilsaltning. Saltplanterne optager saltet i jorden, så i rotation med andre afgrøder kan de holde tilsaltningen nede. På længere sigt kan de også fjerne saltet fra allerede ødelagte landbrugsområder, siger Mette Hedegaard Thomsen.
FN’s fødevareorganisation FAO anslår, at omkring 1,5 millioner hektar landbrugsjord verden over årligt ødelægges af tilsaltning. Det sker, når vandstanden i havene stiger, eller når marker gennem længere tid vandes med saltholdigt grundvand. Det høje saltindhold betyder, at almindelige planter ikke gro i jorden, så de ødelagte marker ender som golde saltørkener uden bevoksning.
Breder sig til Europa
Problemet er især udtalt i meget tørre områder som Mellemøsten, men breder sig efterhånden også til Europa, hvor et areal svarende til to gange Tysklands størrelse allerede er ødelagt på grund af tilsaltning. Bl.a. i Spanien, hvor man i år endda har måttet vande endnu mere på grund af tørken.
– Saltplanterne kan gøre de golde områder grønne igen. De trives med det høje saltindhold, så de kan dyrkes i saltørkenerne og vokse – og optage CO2 – i områder, hvor intet andet kan gro, siger Mette Hedegaard Thomsen.
Som professor i biokemi har hun især forsket i de stoffer, som kan udvindes af saltplanterne, og hvad de kan bruges til. I dag anvendes kun planternes friske skud som fødevarer, mens resten omdannes til biobrændstof. Mette Hedegaard Thomsens raffineringsmetode betyder, at planterne kan bruges til langt flere produkter af høj værdi, inden de bliver til biobrændstof.
– Planterne indeholder nogle meget kraftige naturlige antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer, som vi kan udvinde gennem raffinering. Det er stoffer, som skruer op for immunforsvaret i dyr og mennesker, og vi ved, at creme med stoffer fra saltplanter kan afhjælpe hudlidelser som eksem og psoriasis. Vores forskning tyder også på, at stofferne kan nedbryde kræftceller og bekæmpe betændelsestilstande, siger Mette Hedegaard Thomsen.
Fisk bliver mindre syge
Forsøg har desuden påvist, at fisk og rejer bliver mindre syge, når de får stoffer fra saltplanter i foderet. Forskerne søger nu om midler til at undersøge, om plantestofferne – som forventet – har den samme effekt på kyllinger og grise og dermed kan nedsætte behovet for antibiotika i produktionsstaldene.
Sideløbende med fortsat forskning i saltplanter arbejder Mette Hedegaard Thomsen på at sætte udnyttelsen af de gavnlige plantestoffer i produktion. Hun har tidligere i år stiftet et iværksætterselskab, der skal markedsføre cremer med saltplantestoffer, og søger i øjeblikket finansiering til at opføre et raffineringsanlæg i stor skala.
Fakta om tilsaltning af landbrugsjord:
- FN’s fødevareorganisation FAO anslår, at op mod 1,5 millioner hektar landbrugsjord verden over hvert år går tabt, fordi markerne bliver ødelagt af tilsaltning. I Europa er et areal svarende til to gange Tysklands størrelse allerede goldt på grund af tilsaltning.
- Tilsaltning af landbrugsjord sker, når vandstanden i havene stiger, eller når marker gennem længere tid vandes med saltholdigt vand. Mange steder – bl.a. i Mellemøsten – kan grundvandet være mere salt end havvandet.
- Højt saltindhold i jorden betyder, at almindelige planter ikke kan optage nok vand og derfor ikke kan gro. Salt i høje doser er desuden giftigt for de fleste planter. Stærkt tilsaltet landbrugsjord ender derfor som deciderede saltsletter eller saltørkener.