Professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris for sin banebrydende forskning i bakteriers DNA. Han vil gerne være et forbillede for andre forskere og vise, at karriere og familieliv godt kan gå hånd i hånd.
Professor Mads Albertsen modtager EliteForsk-prisen 2024. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
I en alder af 38 år har professor ved Aalborg Universitet, Mads Albertsen, opnået mere end de fleste. Han leder en verdensførende forskningsgruppe, der udvikler nye avancerede sekventeringsmetoder til at kortlægge DNA fra bakterier i naturen.
Derudover blev han verdenskendt under coronapandemien, da han opbyggede verdens største center for sekventeringer af covid-virus genomer og dermed leverede data til Danmarks overvågning af forskellige virusvarianter.
Mandag den 26. februar opnår Mads Albertsen endnu en milepæl i forskerkarrieren, når han modtager EliteForsk-prisen for sin banebrydende grundforskning i bakteriers DNA. Med prisen følger 1 mio. kr. til forskningsaktiviteter og en personlig hæderspris på 200.000 kr.
Verdens bedste forsker og familiefar
Mads Albertsen arbejder i øjeblikket på at kortlægge samtlige bakterier i Danmark ud fra 10.000 prøver af marker, enge, skove og dansk naturs øvrige habitater i projektet ’Microflora Danica’.
”Jeg vil virkelig gerne være den første, som har kortlagt alle bakterier i Danmark. Rent videnskabeligt vil det være kæmpestort på den måde at skrive sig ind i historiebøgerne, men det er især vigtigt, at vi får overblikket over de byggeklodser, som vi skal opbygge fremtidens biobaserede økonomi på, så vi kan vælge de rigtige løsninger i den grønne omstilling”, forklarer Mads Albertsen, der er ambitiøs både i forskerkarrieren og på familiefronten.
Hvis man vil være en succes begge steder, kræver det balance. Derfor har Mads Albertsen stort fokus på worklife-balance, både for sig selv og for sit forskerteam. Han er far til tre børn på 4, 8 og 10 år, og det er afgørende for ham at prioritere tid til at være en nærværende familiefar.
”Jeg kan se, at jeg performer bedre, hvis jeg i gennemsnit arbejder 37 timer om ugen. Jeg vil gerne prioritere at være sammen med min familie, og derfor har jeg indrettet min arbejdsdag, så jeg møder kl. 7.00 og går hjem kl. 14.15 hver dag”, fortæller Mads Albertsen og fortsætter:
”I perioder arbejder jeg måske mere end 37 timer, men når jeg er i balance, så har jeg også overskud til at give den gas, når det kræves”.
Vi snakker for lidt om worklife-balance
Netop worklife-balancen er vigtigt for Mads Albertsen i lederrollen. Han ved, at hvis man vil forandre noget, så skal det komme fra en selv. Derfor snakker han åbent med sine 15 medarbejdere i forskningsgruppen om, hvordan de kan arbejde fokuseret, koncentreret og effektivt og sikre, at timerne på arbejdet tæller.
”Vi laver tit ting, der er rigtig svære, og derfor kræver det, at vi kan arbejde koncentreret i lang tid. Det kan ofte være svært, fordi der findes så mange ting, der hele tiden forstyrrer os som fx mails, mobiltelefoner osv. Som leder snakker jeg meget åbent om, hvordan jeg strukturerer min arbejdsdag, så jeg kan arbejde koncentreret og uforstyrret. Jeg vil gerne sætte et eksempel og inspirere mine medarbejdere,” siger Mads Albertsen.
Jobbet som forsker er konkurrencepræget, og hvis man vil være blandt de bedste i verden, så skal man også arbejde for det. Det koster ofte mange arbejdstimer hver uge, og det er ifølge Mads Albertsen helt ok, hvis man har ambitiøse mål – det hele handler om prioritering.
Mads Albertsen stræber efter at holde mængden af arbejde til 37 timer om ugen, men i løbet af forskerkarrieren har han i perioder arbejdet 60 timer om ugen. Det gør han, når arbejdet er ekstra spændende. Men selv med en 60-timers arbejdsuge i ny og næ prioriterer Mads Albertsen stadig tid til sin familie og lægger arbejdet fra sig i de vågne eftermiddagstimer, hvor hans børn er hjemme fra skole og børnehave.
Hvis man googler betydningen af ’worklife balance’, så betyder det at ’skabe trivsel og overskud i hverdagen – både privat og arbejdsmæssigt’. For Mads Albertsen handler det om at være opmærksom på at prioritere de ting, der betyder noget for en. Vil man performe ét sted, så skal man være i balance et andet sted. Men det der med worklife-balance, det kan vi med fordel godt snakke lidt mere om i universitetsverdenen, hvis man spørger Mads Albertsen.
”Jeg synes, vi snakker for lidt om, hvordan vi arbejder bedre og mere effektivt. Det har været studeret i mange år, og der findes virkelig mange simple tips og trick til, hvordan man kan gøre det”, siger han.
For Mads Albertsen er disse værktøjer mere end blot redskaber til at klare arbejdet på færre timer. Han har altid haft fokus på det og har allerede tidligt i sin forskerkarriere talt åbent om det.
”Jeg synes, det er spændende at udforske forskellige måder at arbejde på. Jeg har læst mange bøger om emnet og har eksperimenteret med, hvad der virker for mig; hvordan jeg lærer at fokusere effektivt, hvordan jeg får bygget de vaner, der gør mig til den person, jeg gerne vil være”.
Mads Albertsen har to store forskningsmål fremadrettet. Han har en mission om at kortlægge et genom fra hver art af bakterier, fordi det vil have fundamental betydning for vores samfund. Han er begyndt i det små med sine kollegaer i Microflora Danica-projektet.
Derudover vil Mads Albertsen være med til at skubbe ny DNA-teknologi ud i sundhedsvæsnet. Med nye metoder til at analysere DNA vil det være muligt hurtigt at identificere sygdomsfremkaldende baktier og dermed sikre den rette behandling hurtigt. Det er en teknologi, der vil redde liv både nu og i fremtiden.