Site icon 24NYT

Advarsel fra politiet

Hen over sommeren har Københavns Politi haft en række sager, hvor tricktyve henvender sig for at indsamle folks tomme flasker, men samtidig udnytter de situationen til at stjæle andre værdigenstande. Politiet beder alle om at være ekstra opmærksomme.

 

 

En ny metode blandt tricktyve har henover sommeren ført til flere anmeldelser og anholdelser i Københavns politikreds. For at komme tæt på borgere henvender tricktyve sig til folk i byens grønne områder for at indsamle deres tomme flasker eller dåser for at indløse panten. Der er dog ikke tale om lovlydige pantsamlere, men derimod kriminelle, som udnytter situationen til at stjæle borgernes telefoner, punge eller andre værdigenstande, som måtte ligge fremme.

Københavns Politi har anholdt flere af de formodede tricktyve, men der kommer stadig anmeldelser om den form for tyveri.

”Vi har set en tendens, hvor tricktyve under dække af at være flaskesamlere har stjålet mobiltelefoner fra folk i byens parker. Vi vil gerne opfordre borgere til ikke at have værdigenstande liggende synligt fremme, når de opholder sig i parker og lignende,” siger politikommissær Mathias Holm, der er leder af Tyverisektionen i Københavns Politi.

Nærpolitiet har hen over sommeren intensiveret deres forebyggende og tryghedsskabende indsats i samarbejde med samarbejdspartnere fra kommunerne og har været synligt til stede i blandt andet parker og i nattelivet.

Derudover har Københavns Politi siden 2018 sammen med Københavns Kommune kørt kampagnen ’Pickpockets love Distractions’. Den blev relanceret i september sidste år – læs mere om den her.

Vi har desuden samlet tre gode råd til at reducere risikoen for at blive udsat for trick- eller lommetyveri:

Københavns Politi opfordrer til, at man med det samme ringer 1-1-4, hvis man bliver udsat for et tyveri.

Samtidig gør vi opmærksom på de øvrige metoder, som tricktyve også gør brug af, og hvordan man beskytter sig mod dem.

Papirtricket

En tricktyv bruger et stykke papir, f.eks. et bykort eller et A4-papir med tekst til at dække over en genstand. Det kan eksempelvis være en mobil på et cafébord. Mens tricktyven afleder opmærksomheden med papiret, bliver mobilen stjålet.

Derfor:

Dansetyven

Dansetyven afleder opmærksomheden fra tyveriet ved at ’danse’ med sine ofre og går ofte efter personer med synlige værdigenstande, som fralistes under ’dansen’.

Dansetyvene begynder nogle gange med at give en high five eller beder ofret tage et billede, inden de bruger dansetricket.

Derfor:

Den klassiske lommetyv

Lommetyven stjæler fra din taske eller jakkelomme, når du er uopmærksom. Det er ofte ved travle steder i byen som f.eks. Nørreport, Hovedbanegården og Kongens Nytorv.

Derfor:

Exit mobile version