Advarsel fra politiet: Pas på falske betjente

En 85-årig mand fra Skælskør blev lørdag aften ringet op af en person, som udgav sig for at være fra Ringkøbing Politi. Det var han ikke – han var en bedrager. Den falske betjent fortalte den 85-årige, at politiet kunne se, at der var nogle, som var i gang med at komme ind på hans konto via en “trojansk hest”. Derfor havde den falske betjente sagt, at den 85-årige skulle overføre alle sine penge på kontoen til et nyt kontonummer, som bedrageren havde givet den ældre mand. Det havde den 85-årige gjort, og på den måde fik bedrageren fat i pengene.

Mange borgere og måske især ældre har stor tillid til myndigheder og autoriteter og udviser gerne hjælpsomhed overfor fremmede. Derfor risikerer de desværre at falde for svindelnumre i stil med eksemplerne ovenfor. Der er heldigvis nogle forholdsregler man kan tage. Fx:

  • Vær kritisk.
  • Spørg altid om detaljeret legitimation (fulde navn, telefonnummer, evt. politinummer, navn på leder og afdeling mv.).
  • Hvis du er det mindste i tvivl, så bed om et telefonnummer og sig, at du vender tilbage. Så har du mulighed for at ringe til den myndighed, vedkommende påstår at ringe fra for at undersøge, om det kan være rigtigt.
  • Udlever aldrig hverken dankort, kode eller NemID til fremmede. Hverken personligt eller over telefonen.
LÆS OGSÅ:  Video: Falsk betjent taget på fersk gerning af ægte betjent

 

Tal gerne med venner og familie om, hvad man skal gøre for ikke at blive snydt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)