Når man udfylder en fremtidsfuldmagt, beslutter man, hvem der skal træffe beslutninger om ens hverdag og økonomi, når man selv mister evnen, f.eks. hvis man bliver dement. Men når en fremtidsfuldmagt skal aktiveres, oplever op mod hver tredje, at Familieretshuset giver helt eller delvist afslag, fordi Familieretshuset fortolker reglerne mere stramt end der politisk var lagt op til, skriver Kristeligt Dagblad.
”En fremtidsfuldmagt er et alternativ til at komme under offentligt værgemål. Sidste år fik Familieretshuset 1809 ansøgninger om at aktivere en fremtidsfuldmagt. 592 fik afslag, de fleste fik et delvist afslag. I 2021 var der 246 afslag ud af 958 behandlede ansøgninger.
De delvise afslag kan eksempelvis handle om, at man i fuldmagten har besluttet, at børn og børnebørn godt kan få pengegaver. Her stiller Familieretshuset krav om, at man definerer beløb, hyppighed og hvilke personer, der må få gaver. Er en ægtefælle den fuldmægtige, kan de eksempelvis ikke omlægge lån et fælles hus eller sælge huset, fordi man så laver aftaler med sig selv.
Familieretshusets overimplementering af reglerne forhindrer, hvad folk gerne vil. Ordningen virker ikke, som den skal”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)