Ældre mand dræbt af gennemkørende tog

Personpåkørsel – Trekroner Centervej, Himmelev, Roskilde

I går kl. 11.11 fik politiet via alarm 112 melding om, at et gennemkørende tog havde påkørt en person ved Trekroner station. Redningspersonale og politiet kørte til stedet, hvor det omhandlede tog var standset vest for stationen.

Passagerne var stadig inde i toget. På sporet lå en person med så svære kvæstelser, at vedkommende blev erklæret for død. Stationsområdet blev afspærret og togtrafikken indstillet under redningsarbejdet, der varede frem til kl. ca. 13.30, hvor der blev åbnet for togtrafikken i alle spor.

Den omkomne blev identificeret som en 78-årig mand fra Taastrup, hvis pårørende er blevet underrettet. Ud fra politiets undersøgelser og vidneforklaringer mv. anser politiet dødsfaldet som en ulykkelig hændelse, hvor der ikke er mistanke om noget strafbart.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)