Ændrede rejsevejledninger pr. 13. august 2020

I denne uge tilføjes Belgien og Malta til listen over lande, hvortil alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af et for højt antal smittede. Tallene fra SSI viser, at smittetallene for henholdsvis Belgien er på 32,5 og Malta er på 31,5, hvormed begge lande ligger over kriteriet om et nationalt smittetal på 30.

Udenrigsministeriet fraråder således alle ikke-nødvendige rejser (orange) til Andorra, Belgien, Bulgarien, Luxembourg, Malta, Rumænien og Spanien på grund af smittetallene.

Vi fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Irland på grund af Irlands karantæneregler.

De opdaterede rejsevejledninger vil fremgå af Udenrigsministeriets hjemmeside i dag.

Bemærk at det fra lørdag den 15. august 2020 kl. 00.00 vil kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark fra Belgien og Malta, ligesom det er tilfældet for Andorra, Bulgarien, Luxembourg, Rumænien og Spanien. Læs mere om indrejsereglerne hos Rigspolitiet.

Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan findes her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)