Ændrede rejsevejledninger

Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for lande inden for EU/Schengen og UK på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for lande inden for EU/Schengen og UK på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

I denne uge tilføjes Frankrig og Kroatien til listen over lande, hvortil alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af et for højt antal smittede. Tallene fra SSI viser, at smittetallet for Frankrig er på 31,3 og smittetallet for Kroatien er på 32,6. Dermed ligger landene over kriteriet om et nationalt smittetal på 30.

I Bulgarien er der sket en betydelig nedgang i smittetallet. Udenrigsministeriet ændrer derfor rejsevejledningen for landet til gul (udvis ekstra forsigtighed).

Inden for EU/Schengenlandene og UK fraråder Udenrigsministeriet således alle ikke-nødvendige rejser (orange) til Andorra, Belgien, Luxembourg, Malta, Rumænien, Spanien, Monaco, Frankrig og Kroatien på grund af smittetallene.

I forhold til andre landes indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, så frarådes alle ikke-nødvendige rejser pt. til Irland, Letland, Estland, Litauen, Island, Finland og Slovenien.

De ændrede rejsevejledninger for Frankrig og Kroatien fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside i dag.

For så vidt angår indrejse i Danmark vil det fra lørdag den 29. august 2020 kl. 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark for personer med bopæl i Andorra, Belgien, Frankrig, Kroatien, Luxembourg, Malta, Monaco, Rumænien og Spanien.

LÆS OGSÅ:  Rejsevejledninger pr. 1. januar 2021

Det betyder i forhold til indrejsereglerne, at Frankrig og Kroatien fra dette tidspunkt anses for karantænelande, mens Bulgarien anses for et åbent land. Læs mere om indrejsereglerne hos Rigspolitiet.

Af Udenrigsministeriets rejsevejledninger for en række lande uden for EU- og Schengen-området (såkaldte tredjelande) fremgår, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til og med den 31. august. Udenrigsministeriet indførte d. 2. juli en ny model for rejsevejledninger for lande uden for EU/Schengen og UK, hvor EU’s liste over lande som lever op til en række fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU indgår i danske myndigheders vurdering af, om der kan åbnes. Som følge heraf overvejes ændringer af rejsevejledninger for tredjelande nu løbende efter modellens kriterier i takt med, at EU-listen opdateres. Derfor er en fast dato for, hvor længe Udenrigsministeriets generelle råd om at undgå ikke-nødvendige rejser til orange tredjelande ikke længere relevant. På den baggrund vil Udenrigsministeriet i de kommende dage administrativt konsekvensrette alle relevante rejsevejledninger, så datoen d. 31. august ikke længere optræder. Læs mere om modellen for tredjelande her.

Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan findes her.

Kontakt: pressevagten@um.dk

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)