Antallet af udlændinge i job herhjemme er kommet op på rekordhøjt niveau, hvilket har stor betydning for danskerne og dansk økonomi, lyder det glade budskab i en ny ”analyse”, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet for Berlingske.
AE, og især tænketankens cheføkonom, Sofie Holme Andersen, fører sig for tiden frem i medierne med en entusiastisk fortælling om, at ”ikkevestlige stryger ind på arbejdsmarkedet”. AE’s glæde for ikkevestliges stigende erhvervsfrekvens må undre i betragtning af, at fagbevægelsen traditionelt har gjort alt hvad den kan for at forhindre, at ikkevestlige (primært muslimske) ufaglærte, der er på offentlig forsørgelse, bestiller noget for de penge, de modtager fra det offentlige. Af indlysende årsager. Fagforeningerne repræsenterer og beskytter nemlig dem, som allerede er på arbejdsmarkedet, og er derfor helt logisk ikke interesserede i muslimske løntrykkere. I en undersøgelse fra feb. 2016 svarer 77 pct. af de adspurgte 3Fere, at de er bange for, at indvandrerne vil presse dem ud af arbejdsmarkedet.
AE gør ligeledes alt hvad det kan for at skjule for danskerne, hvor slemt det står til med muslimernes erhvervsfrekvens. I sine analyser skelner AE derfor ikke mellem de flittige og produktive ikkevestlige indvandrere fra Asien og Latinamerika og de 320.000 arbejdssky muslimer fra Mellemøsten og Afrika. AE skelner heller ikke mellem udlændinge, der er kommet til Danmark direkte for at arbejde, f.eks. polakker, og indvandrere, som allerede er i landet.
”Ser vi konkret på de ikkevestlige indvandrere, er deres beskæftigelse steget med 100.000 personer. Det har øget vores velstand med omkring 84 milliarder kroner. Der er i høj grad tale om nogle af dem, som allerede er i landet og er kommet hertil som flygtninge eller lignende”, skriver AE. Tænketanken har belejligt glemt at trække de 84 mia. kr. fra de 90 mia. kr. brutto, som de ledige muslimer i Danmark hvert år får i offentlig støtte. På bundlinjen er der altså et minus på 6 mia. kr.
Ledende økonom i Kraka, Niels Storm Knigge, forklarer i den forbindelse, at udenlandsk arbejdskraft (som f.eks. polakker eller litauere) er med til at dæmpe konjunkturudsvingene. Det gælder dog også muslimerne. Virkeligheden på det danske arbejdsmarked er, at når antallet af muslimer, der er i job (primært job med løntilskud vel at mærke), stiger, hænger det altid sammen med et opsving og er derfor midlertidigt. Så snart Danmark får økonomisk afmatning og der skal fyres, er det erfaringsmæssigt muslimer, der ryger først. En stor del af de muslimer, der er kommet i job, vil derfor blive sociale klienter igen med det resultat, at udgiften til integrationen vil stige. Den midlertidige stigning i muslimernes erhvervsfrekvens, som AE er så glad for, betyder med andre ord ikke, at muslimerne får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af indvandrere i arbejde har derfor de sidste mange år stået ”bomstille”.
Det pudsige er, at i samme udgave af Berlingske dementeres AE’s skønmaleri af ikkevestliges ”positive” bidrag til Danmarks økonomi af Rockwool Fondens Forskningsenhed, som netop har udgivet en bog med titlen ”Hvad vi ved om indvandring og integration”. Jan Rose Skaksen, der er Forskningschef hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, udtaler i den forbindelse, at for Danmarks offentlige finanser betyder den udenlandske arbejdskraft ikke helt så meget, som vi måske skulle tro. Rockwool Fondens beregninger viser nemlig, at hvis tilgangen af den udenlandske arbejdskraft helt stopper frem mod 2033, så vil det kun forværre de offentlige finanser med 8,1 mia. kr.
Den udenlandske arbejdskraft bidrager ganske vist med flere skatter til de offentlige kasser. Men når den på lang sigt ikke betyder så meget for de offentlige finanser, skyldes det, at mange bliver boende i landet og også tager deres familier med. Det gør, at den udenlandske arbejdskraft i lighed med danskerne også gør brug af de offentlige ydelser og bidrager dermed til at øge de offentlige udgifter. ”Udlændinge bliver en del af samfundet. Nogle af dem bliver her, og nogle får børn og familier. De skal også til læge, og de skal uddannes. På den måde trækker de på de offentlige ydelser”, siger Jan Rose Skaksen.
I modsætning til den useriøse analyse fra AE konkluderer Rockwool Fondens Forskningsenhed, at de udlændinge, som Danmark entydigt tjener penge på, er primært enlige, som kommer til landet for at arbejde og derefter rejser ud igen, når de ikke længere er i job. Det er ikke tilfældet med de herboende muslimer. De rejser nemlig ingen steder. De stiller sig i køen ved kasse 1 i socialforvaltningen og udgør dermed fortsat en dødvægt i dansk økonomi.
André Rossmann