Site icon 24NYT

Afbrudt søvn ødelægger livet for mange danskere

Mere end en million voksne danskere får afbrudt deres søvn hver eneste nat, fordi de skal op og tisse. De lider af såkaldt nykturi, og det viser sig nu at have alvorlige konsekvenser for deres liv og hverdag. De er trætte, husker dårligere og bliver let irriterede. Det fremgår af en netop afsluttet undersøgelse foretaget af Netdoktor.

En ekspert advarer om de alvorlige konsekvenser, den natlige vandladning kan have for helbreddet, fordi der er en sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme. Fredag den 16. marts er World Sleep Day, og det er en god anledning til at få set på sit eget søvnmønster, og om nattetisning forstyrrer ens velbefindende.

Søvnforstyrrelser kan være meget alvorlige og gribe markant ind i ens liv. Det oplever især den mere end en million danskere over 50 år, der vågner hver nat, fordi de skal op og tisse. De lider af såkaldt nykturi, og det har store konsekvenser for deres liv og hverdag, viser en netop afsluttet undersøgelse fra Netdoktor.

I alt 2.169 danskere, der alle har problemet, har svaret på spørgsmål om, hvad de natlige søvnforstyrrelser betyder. Langt over halvdelen (61 pct.) går rundt og er trætte om dagen. Tæt på halvdelen (46 pct.) oplever, at nattetisningen og de deraf følgende søvnforstyrrelser medfører et fald i deres livskvalitet, og hver tredje (34 pct.) svarer, at deres præstationer på arbejdet forringes som følge af søvnforstyrrelserne.

– Natlig vandladning er et stort problem, som folk ikke tager alvorligt nok, selvom det påvirker deres liv og helbred i meget høj grad, fastslår Charlotte Graugaard-Jensen, afdelingslæge på Urinvejskirurgisk Afdeling på Skejby Universitetshospital.

Charlotte Graugaard-Jensen, Skejby Universitetshospital

Tallene fra Netdoktors undersøgelse uddyber resultatet af den netop offentliggjorte befolkningsundersøgelse, Den Nationale Sundhedsprofil, hvor 46 procent af alle danskere svarer, at de er generet af søvnproblemer.

– Rigtig mange kommer ind på vores klinik og fortæller, at de er uoplagte og har svært ved at koncentrere sig på arbejdet. De er plaget af at skulle forlade sengen en eller flere gange hver nat for at tisse, og de har ofte svært ved at falde i søvn igen, fortæller Charlotte Graugaard-Jensen.

Sammenhæng med alvorlige sygdomme
Ud over at nedsætte livskvaliteten væsentligt kan søvnforstyrrelser i grelle tilfælde være skadelige for helbredet og have en sammenhæng med diabetes, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Derfor opfordrer Charlotte Graugaard-Jensen til, at man får gjort noget ved problemet:

– Første skridt kan være at gøre op med de dårlige vaner. Find ud af, om du drikker for meget om aftenen. Det, du drikker efter 18, gemmer du til natten, siger Charlotte Graugaard-Jensen.

Få styr på din søvn
Fredag den 16. marts er World Sleep Day, og det er en god anledning til at se på sit søvnmønster og om nattetisning forstyrrer ens velbefindende.

– Det kan være en god ide at sætte et kryds i kalenderen, så man får set på, hvordan man kan optimere sin søvn. Sover jeg koldt nok, har jeg tilstrækkelig ro omkring mig, og har jeg styr på, hvor meget væske jeg drikker. Vores søvn er mindst lige så vigtig som alle de andre ting, vi gør for at have det godt, siger Charlotte Graugaard-Jensen.

Tal med lægen
Udover dårlige vaner kan nattetisseri skyldes forhold som en formindsket eller overaktiv blære, en forstørret prostata hos mænd, og som følge deraf dårlig blæretømning, eller en for stor produktion af urin. I mange tilfælde kan problemet afhjælpes med medicin eller ved en operation. Derfor anbefaler Charlotte Graugaard-Jensen, at man taler med sin læge, hvis problemet fortsætter:

– Mange tænker, at natlig vandladning bare hænger sammen med at blive ældre, og at det er noget, man må leve med, men vi kan faktisk gøre rigtig meget ved det i dag, siger afdelingslæge Charlotte Graugaard-Jensen, der også har en PhD indenfor nykturi.

Nykturi er omtrent lige udbredt blandt mænd og kvinder, og problemet stiger med alderen. Således lider op til 70 procent af alle over 65 år af nykturi. Netdoktor.dk er Danmarks største website om sundhed med ca. 2 mio. besøg pr. måned.

World Sleep Day er en årlig begivenhed med fokus på at øge bevidstheden om vigtigheden af sund søvn. Dagen, der i år er fredag d. 16. marts, organiseres af World Sleep Society. Se mere på www.worldsleepday.org

 

FAKTA:

Nykturi er det latinske udtryk for, at man vågner en eller flere gange om natten for at tisse, og at man sover både før og efter

Hvad betyder nykturi for helbredet?

Det kan du gøre:

Der er forskellige muligheder for at behandle nykturi. Det første skridt er at finde årsagen. Herefter kan behandlingen bestå af alt fra livsstilsændringer til blandt andet blæretræning og forskellige former for medicin.

Hvor mange danskere har nykturi?

Resultater fra Netdoktors undersøgelse om danskere, der lider af nattetisseri/nykturi

Hverdagen udfordres:

Mange får problemer på arbejdet som følge af natlig vandladning:

Blandt dem, der har svaret ja til, at deres præstationer på arbejdet forringes:

Det sociale liv begrænses:
Blandt dem, der har svaret ja til, at nattetisseri påvirker deres livskvalitet negativt:

Om undersøgelsen

Kilder: Netdoktor.dk, Sundhed.dk, Rigshospitalet.dk, Vidensraad.dk, overlæge Mette Hornum Bing, afdelingslæge Charlotte Graugaard-Jensen, m.fl.

 

Test din viden om nykturi

 

På www.Hardunykturi.dk kan du:

Om Netdoktors oplysningskampagner

Netdoktor.dk er Danmarks største website om sundhed med 2 mio. besøg pr. måned. Netdoktor.dk sætter løbende fokus på danskernes folkesygdomme og sundhedsproblemer. Tidligere oplysningskampagner har handlet om:

Oplysningskampagnen om nykturi er gjort mulig med støtte fra Ferring Danmark.

Exit mobile version