Affyrede haglgevær for at skræmme indbrudstyve

58-årig sigtet for at affyre haglgevær

I nat kl. 01.40 blev en 58-årig mand fra Sundby i Kolind anholdt og sigtet for at fremkalde alvorlig frygt for andre ved at skyde op i luften med sit haglgevær og for at bruge sit ellers tilladte våben til andet end jagt.

Østjyllands Politi modtog en anmeldelse om, at der var affyret et skud ved en adresse i Sundby. Da betjentene kom, viste det sig at være en 58-årig mand, der indrømmede, at han havde skudt op i luften. Han forklarede, at han troede, der var indbrudstyve på spil ved hans indkørsel, da han blev opmærksom på to personer, der gik og lyste. Han skød derfor op i vejret for at skræmme dem væk.

Det viste sig dog, at de to personer var fulgt efter den 58-årige hjem. De havde netop haft en sammenstød på vejen, som de ville følge op på. De blev forskrækket over mandens reaktion og skyndte sig derfor at anmelde episoden til politiet. Den 58-årige risikerer både bøde og fængselsstraf for episoden og risikerer desuden af miste sit jagttegn.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb