Afghanere mishandlede og voldtog søster/kone – tæsket mens hun var gravid

34-årig, som politiet kalder for “dansk/afghansk mand”, men som er afghansk statsborger, fra Ballerup er idømt seks års fængsel for langvarig vold og voldtægt mod sin kone. Også mandens svoger dømt for vold i sagen.

Den 34-årige mand var tiltalt for at have voldtaget sine kone jævnligt fra 2007 og til 2020. Han var også tiltalt for i samme periode at have udsat hustruen for omfattende mishandling, hvor han blandt andet slog og sparkede hende, mens hun var gravid. Også mandens 29-årige svoger var tiltalt i sagen. Han var anklaget for vold mod sin søster og vold mod sine mindreårige niecer.

Sagen kom til myndighedernes kendskab i december 2020, da kvinden med de 2 døtre flygtede på krisecenter og Københavns Vestegns Politi indledte en omfattende efterforskning af sagen. Kort efter blev manden og svogeren varetægtsfængslet i sagen.  Svogeren blev løsladt i april 2021, da efterforskningen var afsluttet.

”Det at kvinden til sidst vælger at flygte fra sin mand og fortælle myndighederne om de forfærdelige forhold hun og børnene har været under, er sammen med den omfattende efterforskning i sagen, grunden til at det ender med dom”, siger specialanklager Peter Godsk

Der skete delvis frifindelse i nogle af tiltale punkterne, bl.a. for trusler og for vold mod den yngste datter for den 34-åriges vedkommende.

Den 34-årig mand blev idømt seks års fængsel, da dommen faldt i Retten i Glostrup i går. Svogeren blev idømt fem måneders fængsel.

LÆS OGSÅ:  Fik tæsk af gruppe af indvandrere – kunne ikke betale 2000 kroner for at få sin egen mobiltelefon tilbage

Den 34-årige mand er afghansk statsborger og blev idømt udvisning af Danmark for bestandigt. Hans svoger, der også er afghansk statsborger, men har boet i Danmark i mere end 20 år, fik en advarsel om udvisning.

Den 34-årige mand har anket til frifindelse og hans svoger har taget betænkningstid i forhold til anke.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)