Site icon 24NYT

Afpresset efter nøgenbilleder

Arkivbillede.

KORSØR:  

Politiet advarer mod at dele billeder på nettet, som ikke egner sig til at blive udbredt i en større kreds, fx private eller intime fotos. Advarslen kommer efter en anmeldelse, som en mand foretog tirsdag til politiet i Slagelse, hvor han forklarede, at han havde delt intime billeder med en anden profil på Instagram. Den anden profil, som måske/måske ikke tilhørte en kvinde, havde bagefter afpresset manden for et kontant beløb ved at true med at offentliggøre billederne. Politiet har registreret anmeldelsen som en sag om afpresning, og opfordringen fra politiet er, at man skal overveje ganske grundigt, hvilken type billeder man deler med andre, mere eller mindre anonyme profiler på nettet.

På hjemmesiden Sikker Digital er der en stribe gode råd, vejledninger og værktøjer, som hjælper til en mere sikker digital hverdag.

Exit mobile version