Afrikaner amok – smadrer flygtningecenter

Straksdom – Groft hærværk – Avnstrupvej, Avnstrup, Hvalsø – Lejre

Kl. 08.46 i går slog personalet på flygtningecentret alarm til politiet, fordi en 49-årig mandlig asylansøger, der var flyttet for et par dage siden i forbindelse med afslag på asyl, nu var kommet retur for at flytte ind på sit værelse igen.

Det blev nægtet ham, hvorefter han blev sur og efterfølgende knuste omkring 15 ruder, ødelagde ca. 10 loftslamper og et fjernsyn.

Politiet anholdt derfor den 49-årige, der var af afrikansk oprindelse, men statsborger i Schweiz. Han blev sigtet for groft hærværk og søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han fik en straksdom på 14 dages fængsel og indrejseforbud i 6 år i Danmark.

Dommeren besluttede tillige, at den 49-årige skulle forblive frihedsberøvet efter dommen, indtil afsoning kunne begynde, så politiet kørte ham efterfølgende til et arresthus. Eventuelt erstatningskrav er ikke opgjort.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)