Afrikas befolkning vokser eksplosivt – løsningen er at lukke grænserne hermetisk

Af Per B. Frostholm, folketingskandidat Nye Borgerlige


Afrikas befolkning vokser eksplosivt – faktisk med hele 4.200 netto ….. i timen!

Det svarer til 100.800 …..i døgnet, og knap 36,8 mio årligt.

I Danmark er vi som bekendt 5,6 mio mennesker, så Afrika’s årlige befolkningstilvækst stiger med 6,7 gange Danmarks samlede befolkning. 2 ( to ) års befolkningstilvækst i Afrika svarer til mere end Storbritanniens samlede befolkning. Hvorfor ovenstående sammenligninger?

Jo, hvis kolbøttepolitikerne, medierne, de politisk korrekte, venligboerne, kunstnereliten, Zenia Stampe, Stine Bosse og Lisbeth Zornig-typerne tror, at det hjælper det mindste på Afrika’s – ja hele den 3. verdens -problemer med eksplosiv befolkningstilvækst, at Danmark eller for den sags skyld hele Europa lader grænserne stå pivåbne for migrationen fra de lande, så har de enten fattet meget, meget lidt eller har de valgt at være totalt faktaresistente!

EU-landenes samlede befolkning var pr. 1. januar 2016 på 510 mio mennesker. Skulle disse aftage den afrikanske befolkningstilvækst alene ville det kun tage 14 år, før de europæiske befolkninger ville være i mindretal i egne lande!

I den beregning er der ikke taget hensyn til det antal, der allerede er kommet til og befinder sig i EU.

Løsningen er lysende klart IKKE at tillade migrationen –  løsningen er at lukke grænserne hermetisk for asylansøgere og migranter.

Gør vi ikke det, vil det føre til et økonomisk og kulturelt kaos i Europa. Velfærden med f.eks. folkepensioner til vore ældre, med skolegang og tryghed for vore børn, hjælp til de svage, hospitals- og sundhedsvæsenet, politi- og retssikkerhed, den kristne europæiske kultur og meget mere vil ophøre med at eksistere.

Inden det sker vil hele Europa opleve borgerkrigslignende tilstande.

Inden det på nogen måde kommer så langt, er det bydende nødvendigt at ændre kurs…at få lukket grænserne effektivt for den økonomiske migration fra Afrika og Mellemøsten, og hjemsende de der ikke kan forsørge sig selv.

Vi skal i stedet hjælpe flygtninge i nærområderne, og nedbryde de toldmure der forhindrer den 3. verden at sælge deres varer i EU. Ingen af de nuværende partierne i Folketinget har gjort eller ønsker at gøre det nødvendige; heller ikke DF som kun søger symbolske stramninger.

De store og de radikale partier vil hellere tækkes og skåle med vennerne i EU og Bruxelles, som vi i disse dage ser, at de gør med skåltaler i Rom.

Nye Borgerlige er det eneste borgerlige parti, der effektivt vil lukke grænserne med et totalt asylstop, hjemsende de udlændinge der ikke kan og vil forsørge sig selv, hjemsende de dømte kriminelle udlændinge og som vil følge Storbritannien ud af EU og i stedet lave frihandelsaftaler andre lande.

Nye Borgerlige har rigtig mange støtter ude blandt befolkningen, men som med Brexit og Trump siger medierne det modsatte.

Der er kommunalvalg d. 21. november, og der kan komme et folketingsvalg når som helst. Mærk efter i maven inden du sætter dit kryds, som du måske plejer.

Mærk efter inden i dig selv, hvilken vej du synes, at dit Danmark skal gå. I “gamle dage” hed det Stauning eller kaos, I disse tider hedder det Vermund eller kaos.

Det er dit valg for dig og dine kæres fremtid.

Nye Borgerlige og undertegnede ønsker at sikre dit og vores Danmark.

…….

Er du enig med Per B. Frostholm? Deltag i debatten i kommentarfeltet herunder og del gerne indlægget på Facebook.

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Advertisements

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb