Når tusindvis af nyudklækkede akademikere lander i den offentlige rede, så skubber de HK’erne ud, skriver Berlingske. I fagforbundet HK kalder man fænomenet for ”fortrængning”, andre kalder det ”opgaveglidning” eller ligefrem ”akademisering”.
På de højere læreanstalter er der i dag ansat akademikere, som har gået mindst fem år på universitet, til at tage telefonen, føre regnskab, skrive tal i Excel-ark og booke møder. Funktioner som med lethed kunne udføres af HK’er med mindre uddannelse i bagagen og til en lavere månedsløn.
Når fortrængningen eller opgaveglidningen alligevel sker, hænger det ifølge Peter Raben, der er næstformand i HK Stat, sammen med, at de akademisk uddannede offentlige chefer har en tendens til at foretrække ansatte, som ligner dem selv.
”Langt de fleste chefer i staten er selv akademikere og kan bedre spejle sig i andre akademikere, fordi de har svært ved at gennemskue, hvad en HK’er kan, og undervurderer deres kompetencer. Samtidig har de en overdreven forestilling om, hvad akademikere kan”, siger han.