Alle danskere er gået glip af 100.000 kr.

ATP vildledte groft danskerne, da pensionskassen tidligere på måneden fremlagde årsregnskab. Tallene blev af ATP selv betegnet som solide, men sandheden er langt mere dyster, siger Jørgen Svendsen, der er en af Danmarks mest anerkendte aktuarer, til Berlingske.

Da ATP i februar fremlagde årsregnskab, kaldte Martin Præstegaard, ATPs administrerende direktør, tallene for solide, og han kunne fortælle, at de bidrog til ATPs i forvejen stærke økonomi. Men ifølge Jørgen Svendsen var det, ATP fortalte om årsregnskabet, vildledende, og at billedet af en sund pensionskasse ikke holder. ’Det er velkendt, at pensionsselskaber i forbindelse med årsregnskaber søger at fremhæve de mest fordelagtige elementer. Men det niveau, ATP her har bevæget sig ned på, minder om kejserens nye klæder’, siger han.

Jørgen Svendsen mener, at danskerne kunne have fået voldsomt meget mere ud af de penge, de indbetaler til ATP. Faktisk ville danskernes formue være svimlende 575 milliarder kroner større. ’I runde tal svarer det til, at pensionssektoren kunne have sikret mere end 100.000 kroner ekstra til hver af de over 5,7 millioner danskere med en ATP-konto. Det kan med rette betegnes som en national skandale, siger Jørgen Svendsen”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)