Alle i Danmark pudser deres grønne profil

Mens ordentlig rengøring for pensionister er en by i Rusland, findes der snart ikke den kommune, som ikke selvtilfreds polerer sin grønne profil med elbiler til de ansatte, klimakonsulenter, klima-hjernevask i folkeskolen og affaldssortering i et utal af spande, afhentet af lige så mange lastvogne, skriver Morten Messerschmidt i Berlingske.

”Meget få tør sige nej. Og en regering med en aggressiv klimapolitik vil gøre det stadig sværere for borgerne at sige nej til at få plastret deres smukke landskaber til med 150-200 meter høje monstermøller og 1000 hektar solpaneler.

En regering hen over midten med De Radikale som tyngdepunkt betyder uhæmmet hellig krig mod biler, bøffer og brændeovne – mens el- og varmeregning går op gennem taget hos almindelige mennesker.

Men der er heller ikke megen hjælp at hente hos de borgerlige, som heller ikke tør sige nej. Husker vi ikke, hvordan Søren Pape Poulsen i 2019 traskede i hælene på det synske pigebarn, Greta Thunberg, som med sine letkøbte påstande om klodens snarlige undergang har skræmt børn og unge fra vid og sans?”

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)