INTERVIEW MED ALON FARBER: Jeg ønsker kun at spille musik – Jeg er totalt apolitisk.

Jeg ønsker kun at spille musik, og har ingen interesse i at blive involveret i politik, siger Farber i interview til 24NYT

NewSpeek/24NYT har talt med den berømte israelske saxofonist, Alon Farber, der meget mod sin vilje pludselig er blevet midtpunktet i hvad der kan udvikle sig til en regulær kulturskandale, fordi meget tyder på, at lederen for Copenhagen Jazz Festival, formentligt af sig selv – det vides endnu ikke – igennem mindst to år har gennemført en uofficiel boykot af jazz-musikere bosat i Israel

Sagen startede søndag som en såkaldt “shitstorm” på Facebook, hvor Farber i skuffelse og vrede offentliggjorde et e-mailet afslag om at deltage i årets Copenhagen Jazz Festival. Afslaget var sendt af Kenneth Hansen, der er daglig leder af Copenhagen Jazz Festival, en af de største og mest prestigefyldte jazz-festivaler i verden. Den oversatte ordlyd af mailen fra Kenneth Hansen til Alon Farber lød som følger:

»Af politiske grunde præsenterer vi ikke kunstnere fra Israel i disse år, desværre, hilsen Kenneth«

Det fik den ellers erklæret apolitiske israelske saxofonist til tasterne. Han svarede:

“Jeg anser det som hyklerisk kun at bebrejde den ene part for den situation, der hersker mellem Israel og palæstinenserne. Palæstinenserne har forkastet stort set hvert eneste fredsforslag igennem de sidste 50 år, og har også stor skyld i konflikten. Giver du også afslag til palæstinensiske musikere?”

JEG VÆLGER AT STOLE PÅ KENNETH

NewSpeek/24NYT talte i eftermiddags med Alon Farber. Musikeren ville indledningsvis kun tale til baggrund, da han på ingen måde nærer ønske om at blive del af et slagsmål.

Den israelske saxofonist Alon Farber ønsker ikke at blive midtpunkt i et politisk slagsmål. Han er totalt apolitisk og vil bare glæde alle ved at dele sin musik. Derfor har han “valgt at tro på Kenneth Hansens forsikringer om, at hele affæren bunder i en misforståelse.

“Jeg vidste ikke mit Facebook-opslag ville få denne effekt. Ved du hvad? Jeg er simpelt hen totalt apolitisk, det jeg elsker her i livet er at spille musik. Musik er et universelt sprog, der trodser alle barrierer og grænser, og det var da også derfor, jeg blev så ked af den mail, fordi jeg af hele mit hjerte tror på, at musik kan bygge broer, også mellem palæstinensere og israelere”, siger Farber fra telefonen i Tel Aviv.

Farber bekræfter, at han har haft en personlig samtale med Kenneth Hansen, og at danskeren har beklaget ordlyden og forklaret, at der er tale om en misforståelse. Den israelske saxofonist har fået at vide, at Kenneth Hansen på sin Facebook-side står som medlem af grupper, der er stærkt fjendtlige over for Israel, men det vælger Farber ikke at lægge vægt på:

“Nej. jeg er måske naiv, men jeg tror på det bedste i folk, og jeg vælger at tro på det, Kenneth fortalte mig”, slutter Farber, der endnu ikke ved om han kommer til festivalen i år. “Men jeg ville elske at komme på et eller andet tidspunkt og spille for danskerne.

Nyd Alon Farbers eminente kvintet i YouTube-videoen nedenfor.

 

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb