Antihistaminer er ofte en allergikers bedste ven, fordi det er medicin, som modvirker effekten af histamin, der frigives i kroppen ved allergiske reaktioner. Men når det gælder eksem på grund af hudallergi, så hjælper det ikke at tage antihistamin.
Hudallergi, også kendt som kontaktallergi, er allergi over for stoffer, som kommer i kontakt med huden, så man får eksem. Alligevel tager hver tredje med hudallergi antihistamintabletter som behandling. Det viser en undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark.
Antihistaminer hjælper ikke på den form for kløe
– Der er ingen evidens for, at antihistaminer virker mod kontaktallergi i almindelighed. Men det er der mange, der tror, fordi de tænker, at antihistaminer virker mod kløe. Men det virker ved en anden form for kløe – nemlig kløe fra type 1-allergier som nældefeber og høfeber. Hudallergi er som udgangspunkt overhovedet ikke påvirkeligt af antihistaminer, siger hudlæge og dr.med. Christian Avnstorp, der dagligt rådgiver patienter med hudallergi og kontakteksem.
Han understreger, at der formentlig er en placeboeffekt ved antihistaminer. Placeboeffekt betyder, at den enkelte kan opleve en forbedring af sine gener ved hudallergi – og dermed opnå en effekt – alene ved at være overbevist om, at antihistaminer hjælper.
– Hvis man tænker, at antihistamintabletter virker, så kan der være en stor placeboeffekt. Der kan også være historier og fortællinger på nettet om, at det virker, uddyber han.
Astma-Allergi Danmarks undersøgelse viser, at det især er de unge voksne i aldersgruppen 18 til 35 år, som tyer til antihistamintabletter mod hudallergi med eksem til trods for, at det ikke er en del af behandlingen. Den primære behandling af hudallergi med eksem består i at undgå det, man ikke kan tåle som fx parfume eller konserveringsmidler eller behandle eksemet med hormoncreme.
Hver fjerde stiller selv diagnosen
Det er en hudlæge, der kan stille diagnosen hudallergi ved hjælp af en lappetest og afdække, hvad man ikke kan tåle og derfor skal holde sig fra. Til trods for det viser undersøgelsen, at hver fjerde selv stiller diagnosen hudallergi.
Hos Astma-Allergi Danmark vækker det bekymring, at selvdiagnostiseringen er så udbredt. Det kan samtidig ses som en forklaring på den omfattende brug af fx forkert medicin og en nedsat livskvalitet hos otte ud af 10 med hudallergi.
– Man skal vide, hvad man ikke tåler og have den rigtige behandling af hudallergi med eksem. Det er en vigtig del af løsningen og vejen til bedre livskvalitet for den enkelte, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
FAKTA
Hudallergi, også kendt som kontaktallergi, er allergi over for stoffer, som kommer i kontakt med huden. De mest almindelige årsager til hudallergi i Danmark er nikkel, parfume og visse konserveringsmidler.
Kontakteksem går også under beskrivelsen irritativt og allergisk eksem. Allergisk eksem opstår der, hvor huden har været i kontakt med det, man ikke kan tåle. Irritativt eksem opstår, når huden bliver irriteret af hyppig håndvask eller kontakt med hudirriterende stoffer, som fx frugtsaft eller rengøringsmidler. Uanset om det er allergisk eller irritativt eksem, vil huden være kløende, rød, irriteret og tør, og nogle vil også opleve sprækker og sår.