Site icon 24NYT

Alt sejler hos det “grønne” Ørsted

Ørsted lukkede for nylig et milliardprojekt, der skulle give selskabet førertrøjen inden for grønne brændstoffer. Ifølge en tæt samarbejdspartner var projektet ramt af forsinkelser, som Ørsted holdt for sig selv. Investorerne raser over, at Ørsted ikke har fortalt om forsinkelserne undervejs, skriver Jyllands-Posten

Ørsted skulle fra 2025 producere 55.000 ton e-metanol årligt på fabrikken Flagship One i byen Örnsköldsvik. Nu er projektet lukket ned med et tab på 1,8 mia. kr. Udadtil fastholdt Ørsted fortællingen om, at projektet kørte på skinner, men ifølge det lokale svenske forsyningsselskab Övik Energi, var man længe klar over, at tekniske problemer ville udløse forsinkelser.

’Det udstiller Ørsted som amatører. Set udefra er det et billede af et selskab, som ikke har styr på noget som helst, og som forsøger at dække over det. Jeg synes, det er utrolig uheldigt’, siger Lars Hytting, investeringsstrateg i Kapitalforvalteren ArthaScope.

Oplysningerne kommer i kølvandet på en usædvanlig nedtur, hvor Ørsted har præsenteret den ene dårlige nyhed efter den anden især om selskabets amerikanske havvindprojekter”.

Exit mobile version