Alt ved det gamle op til valget

Af Lars Hedegaard.

Her før valget har Berlingske offentliggjort en politisk meningsmåling fra Kantar Gallup, som viser, at ”rød blok” har en lille føring over ”blå blok”. Det gør avisen meget ud af, som om det spiller nogen større politisk rolle, om den kommende statsminister hedder Mette Frederiksen, Søren Pape eller Uffe Ellemann.
Det er langt mere interessant at se på, hvordan vælgerne fordeler sig i forhold til tidens største politiske problem, nemlig islamiseringen og folkeudskiftningen – altså det, der kommer til at bestemme Danmarks og danskernes skæbne.
Hvis man er venlig over for Danmarksdemokraternes 9,8 pct. af stemmerne og indregner dem i anti-islamiserings-blokken sammen med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, tegner de dansksindede sig for tilsammen 17,7 pct. Resten taler gerne om en stram udlændingepolitik – især når der skal være valg – og fortsætter efter valget som hidtil. Det er den optimistiske vurdering, idet vi reelt ikke ved, hvilken politik Inger Støjbergs parti agter at føre.
Ser man på ”klimakampen” – det største blålys i nyere tid – kan de professionelt bekymrede regne med støtte af det knusende vælgerflertal, idet de to partier, der vover at sige klimatosserne imod, nemlig Nye Borgerlige og DF, tilsammen kun får 7,9 pct. af stemmerne. Tilmed ligger Dansk Folkeparti med 1,9 pct. under spærregrænsen, så det er måske endnu værre.
Man må ønske Nye Borgerlige

tillykke

med de 6 pct. – mod 2,4 pct. ved seneste valg – og de forventede 11 mandater. Der bliver sandelig brug for dem, hvis Danmark ikke skal nedsynke i den rene jammer. Desuden må man stærkt håbe, at DF klarer spærregrænsen.

LÆS OGSÅ:  Sådan bekæmper man journalister

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)