Alvorlig ulykke: Kvinde fik sin hestehale i maskine

Arbejdsulykke – Egegårdsvej, Gadstrup – Roskilde

Kl. 06.39 mandag morgen skete en arbejdsulykke på en virksomhed, som producerer byggeprodukter. En 54-årig kvinde var i gang med at støvsuge under en maskine, som fylder fugemasse på poser, da en roterende ”snegl” fik fat i kvindes hestehale, som satte sig fast. Politi og ambulance blev alarmeret og hørte til virksomheden, hvor kvinden havde pådraget sig alvorlige skader på hoved og nakke. Hun blev kørt med eskorte til Rigshospitalet til behandling.

Politiet underrettede arbejdstilsynet, som kørte til stedet. Patruljen afhørte vidner på stedet og optog rapport for at klarlægge, hvordan uheldet var sket. Når arbejdstilsynets rapport er færdig vil myndighederne kunne klarlægge, om der skete brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken, og om nogen kan stilles til ansvar for at den skete.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)