Længe inden coronavirus kom til Danmark, begyndte børn at henvende sig til BørneTelefonen med spørgsmål og bekymringer om sygdommen, som de havde læst og hørt om. I marts tog henvendelserne for alvor fart, særligt efter pressemødet om nedlukningen den 11. marts 2020, hvor der dagen efter var 47 samtaler om corona på én dag.
Siden januar 2020 har der i alt været 1.369 samtaler om corona på BørneTelefonen. Henvendelserne har ændret karakter over tid. Hvor de især i starten omhandlede angst og bekymring for selve virussen og dens konsekvenser, fik de efter nedlukningen mere fokus på mistrivsel og den sociale isolation med familien.
Forholdet til forældre og søskende fylder mest
Generelt har forholdet mellem børn og forældre fyldt så meget i samtalerne på BørneTelefonen, at emnet for første gang i flere år har slået kærlighed og forelskelse af førstepladsen som det emne, børn og unge hyppigst henvender sig om.
Mange børn har givet udtryk for, at det har været hårdt at være sammen med familien hele tiden, og at deres forældre har været pressede og sure. Børn, som i forvejen havde et anstrengt forhold til forældre og søskende, har oplevet, at det er blevet værre.
Flere oplever psykisk mistrivsel og mobning
I løbet af april handler en større del af de coronarelaterede samtaler om psykisk mistrivsel. Mange børn beskriver, at de har haft for meget tid til at tænke, og at det for eksempel har forstærket deres angst, spiseforstyrrelse eller depression.
Samtidig ses en stigning i antallet af samtaler om digital mobning. I perioden 1. januar til dagen før nedlukningen fortalte børn i 12 procent af alle samtaler om mobning, at den foregik digitalt. I perioden efter nedlukningen steg denne andel til 27 procent. Det er både mobning, som allerede fandt sted fysisk før nedlukningen, som nu fortsætter digitalt, eller det er noget nyt, der er opstået under nedlukningen.
Bekymringer om skolestart fylder i maj
I takt med at Danmark åbner mere og mere op i maj, begynder børn og unge at kontakte BørneTelefonen med bekymringer om at skulle starte i skole igen. De er bange for at blive smittet, og om de kan komme til at smitte sårbare familiemedlemmer i risikogruppen. Derudover er de bekymrede for, om de – og skolerne – kan overholde alle de nye regler, og om der er det samme sociale fællesskab at vende tilbage til.
Enkelte børn er i den situation, at de på grund af deres forældres sårbarhed over for corona ikke har mulighed for at tage i skole endnu. Dette er blandt andet tilfældet for en dreng på 14 år, hvis far er i risikogruppen. Han kan til tider være med i undervisningen over Zoom, men laver ellers alt skolearbejde alene derhjemme. Han er frustreret og keder sig, da han heller ikke må se venner.
Anbragte børn og unge savner faste rutiner
En del samtaler om corona er med børn, som er anbragt uden for hjemmet. Oven i andre bekymringer som angsten for at blive syg giver flere udtryk for, at corona skaber særlige udfordringer for dem. For eksempel at de ikke kan se deres familier eller i enkelte tilfælde er tvunget til det.
Der er også flere, der fortæller, at de savner deres faste rutiner, som mange er afhængige af for at kunne trives godt. Det gælder for eksempel en pige på 16 år, der bor på et bosted. Hun har en diagnose og savner hverdagen og de faste skemaer. Oven i det er hun bange for corona, og hvad der sker i verden.